Den sidste sang
I går blev der sagt et sidste farvel til vores fantastiske korleder.
Louise blev på ladcykel – og med musik i højttalerne – eskorteret af både politi og et meget langt følge fra kirken, gennem Vesterbro, forbi Vestre Fængsel og til Vestre kirkegård.
Det var tydeligt at se på det kæmpestore fremmøde, hvor mange Louise har berørt igennem sit liv, og det var vidunderligt at se alle de kærlige venner, der omgav Louises fantastiske børn og mand.
Kære Louise. På vegne af hele koret:
Tak for alt. Vi vil aldrig nogensinde glemme dig, og hvad du har betydet for hver og en.
Vi vil for altid bære dig med i vores hjerter