Filmen Fangekoret vises på DK4
Nu har du mulighed for at se filmen Fangekoret som bliver sendt på DK4 fredag 20 sep. 2024 kl 20:50!
Fangekoret er en film, der begynder, hvor de fleste krimier slutter. Brian Bo, Bergur, Karsten og Jesper er alle indsatte i Statsfængslet Vridsløselille. De har haft hver deres kriminelle løbebane, men de er fælles om at synge i fængslets kor.
I mødet med deres karismatiske korleder Louise Adrian inspireres ”the bad boys with the soft voices” til at skrive deres egne sange. Gennem lyrikken fortæller de om deres skæbner, inderste tanker og drømme.
Fangekoret er et åndehul i en ellers barsk og lukket verden. Selv efter deres løsladelse fortsætter de fleste fanger i koret og synger modigt deres personlige historier ved koncerter i hele landet. Musikken viser nye veje og vækker lysten til at opgive den kriminelle karriere, men det er et langt og sejt forløb.
”Fangekoret” er instrueret af Katia Forbert Petersen og Annette Mari Olsen. Filmen er produceret af Sfinx Film/TV Aps.
Se spot fra filmen her!