Brug for dig - Fangekoret featuring Bryan Rice og Lærke Winther

Ny musikvideo: “Har brug for dig”

Premiere på 1-årsdagen for Louise Adrians død

Lørdag den 16. august 2025 er det præcis ét år siden, vi mistede Fangekorets leder, Louise Adrian.

Som en hyldest til hendes livsværk udgiver vi denne dag musikvideoen “Har brug for dig”, optaget i det ikoniske Vridsløselille Statsfængsel kort før hendes bortgang og instrueret af Thoke Daetz Beck.

Louise havde viet sit liv til at skabe håb, kærlighed og fællesskab gennem musikken – både for indsatte og tidligere indsatte. Hun var til stede bag kulisserne under optagelserne og fulgte processen tæt.
Det er derfor en særlig glæde for os at dele denne video netop på årsdagen for hendes død.

Sangen er skrevet af Tom Hansen, medlem af Fangekoret, med musik af Ann Falden, der også har stået bag korets seneste udgivelser.

I videoen medvirker Bryan Rice som indsat og Lærke Winther som fængselsbetjent – sammen med Fangekoret. Resultatet er en varm og humoristisk fortælling om musikkens evne til at forene mennesker – også bag mure.

 Tak, Louise – for håbet, kærligheden og musikken.❤️

 Se premieren på YouTube lørdag den 16. august 2025 kl. 10.00:
 Klik her for at se videoen

 Sangen udkommer på Spotify og andre streamingtjenester fredag den 23. august 2025. 

Mere info følger her på siden.

Vil du læse hele pressemeddelelsen om musikvideoen “Har brug for dig”?