DR viser stærk dokumentar

Jannik Vejgaard - Hvis jeg dør i dag

Hvis jeg dør i dag

Du kan nu se den meget stærke dokumentar om Jannik på DR dk TV.

Jannik er et åbenlyst musikalsk talent, der brændende ønsker sig at ændre sit liv efter, at et drabsforsøg sendte ham fem år i fængsel som 18-årig. Men det kan være svært at blive resocialiseret, når man bærer rundt på en skrøbelig psyke og lever i et samfund, der ikke bryder sig om plettede straffeattester. I syv år følger dokumentarist Camilla Arlien, Janniks turbulente rejse, der kulminerer i en sidste flugt til den lille skov, der både er hans fristed og bliver hans skæbne. Udløber: 1. nov 2028

Se den via linket her: https://www.dr.dk/drtv/program/hvis-jeg-doer-i-dag_553090

Midt i november deltog Café Exit i to arrangementer, hvor dokumentarfilmen ”Hvis jeg dør i dag” blev vist i Café Biografen i Odense og Øst for Paradis i Aarhus. Begge steder deltog en bred kreds af mennesker – fra kommunen, Danmarks Fængsler (tidl. Kriminalforsorgen), politiet, psykiatrien, Café Exit, erfaringseksperter og andre engagerede deltagere. Efter visningen af filmen var der mulighed for at debattere veje til en ny start efter afsoning.

Hvis du vil læse mere om paneldebatten i Odense, har FilmFyn skrevet en artikel om arrangementet.

Lignende indlæg