En rejse gennem musik med Louise Adrian og Fangekoret
Jeg har været så heldig i min egenskab af producer og musiker, at få lov til at arbejde tæt sammen med Louise Adrian omkring indspilning og produktion af Fangekorets sange gennem snart 18 år.
Louise er en ildsjæl af en leder, der sætter alt til side for at hjælpe indsatte og tidligere indsatte, blandt andet igennem musikken.
Forleden satte jeg mig ned og lyttede til hele vores bagkatalog – 5 CD’er og en del singler er det blevet til. Hvis noget kan sende én en tur ned ad memory lane, så er det musikken. Jeg blev kastet rundt i minderne og huskede mange rørende oplevelser som jeg for altid vil bære i hjertet.
Jeg husker b.la indspilningssituationer, især ude i det gamle Vridsløselille, hvor jeg mange gange måtte igennem metaldetektoren med alt mit udstyr for at komme ind og optage fangere.
Efter at have hørt stort set hele vores bagkatalog igennem, stod nogle af sangene særligt ud for mig. Det er alle sange, som Louise har komponeret, og hvor jeg synes, at hendes musikalske og kompositoriske evner virkelig skinner igennem.
Glem ikke, at Louise oprindeligt er uddannet organist, og jeg synes, den klassiske baggrund skinner lidt igennem i disse sange.
Hør bl.a. “Luftballon”, som er en af mine absolutte favoritter. Eller hør “Min nåde”, hvor man virkelig fornemmer Louises stærke tro, der forplanter sig over i mig, når jeg hører den.
Ud af de 50 sange, som Louise har skrevet over 20 år, er her højdepunkter fra 8 sange, som virkelig rører mig.
Jeg håber, I vil nyde dette potpourri, tilsat en masse billeder fra Fangekoret gennem de sidste 20 år.
Ann Falden
falden.net
Ann Falden – YouTube